Hjem - Lions Club Bannerslund

Menu

Donation Mathias

Vi støtter lokal ung badmintonspiller

Sponsoratet går til Mathias Kajgaard Larsen, han er 13 år og spiller i Frederikshavn Badmintonklub.

Mathias spiller i klasse U15 M/E. I sidste sæson deltog han i 12 tuneringer rundt i hele landet. Hans bedste resultater i klasse U15M var en 1. plads, to 2. pladser og tre 3. pladser.
Mathias går i Talentsportsklassen(8.C) i Frederikshavn, hvilket indebærer 3 ugentlige morgen træninger. Talentsportsklassens formål er bl.a. at videreudvikle de stærke traditioner for sport i kommunen, skabe de bedste forudsætninger og grundlag for eliteidræt i nærområdet, samt skabe gode resultater både fagligt og sportsligt for den enkelte elev.
Mathias træner desuden med Vendsyssel Elite badmintons senior hold, samt ungdom-seniortræning i Aalborg Triton.
I Frederikshavn Badminton Klub hjælper Mathias også med træningen af ungdomsspillerne, 1 gang ugentligt.
Mathias er igen i år blevet udtaget af Badminton Danmark til Talentcenter Nordjylland. Talentcenter Nordjylland er Badminton Danmarks talentcenter for de bedste ungdomsspillere i Nordjylland. Her træner Mathias også 1 gang ugentligt.
I sidste sæson var Mathias udtaget til Kredssamling, som blev afholdt i Langeskov.
I den igangværende sæson har Mathias vundet sin første Bronze medalje i herredouble.

Lions Club Bannerslund ønsker Mathias al mulig held og lykke med den store træningsindsats og de kommende resultater.

Foto: Privat

Følg Lions