Hjem - Lions Club Bannerslund

Menu

Donation Munkegården

Lions Club Bannerslund har igen uddelt
midler til en lokal forening i Strandby,
Elling og Jerup området.

Straks efter nytår fik Pensionistklubben Munkegården en donation til styrkelse af deres drift. Formanden for Munkegården Hans Christian Studsgaard fortæller at ideen bag Munkegården startede tilbage i 2002 hvor der blev bygget et nyt varmeværk i Strandby. Fremsynede borgere, anmodede bestyrelsen på varmeværket, om muligheden for at anvende det gamle varmeværk, til et sted for aktive pensionister. Anmodningen blev godkendt, og man stiftede pensionistforeningen Munkegården. Omkring dette tidspunkt, kunne man jo gå på efterløn som 60 årig, og der var mange der trængte til det sociale samvær.
Formanden fortæller videre at mange flittige medlemmer, omformede varmeværket, til brug for foreningen og vi har senere tilbygget af 2 gange. Foreningen har investeret ca. 700.000 kr, i ombygningerne. Alt dette har været muligt, ved hjælp fra forskellige fonde, og bl.a. Lions Club Bannerslund, som flere gange, ydet os et tilskud. Alle aktiviteter på Munkegården, er med frivillige. Der er aldrig udbetalt 1 kr i lønudgift.
Foreningens mange forskellige aktiviteter såsom gymnastik, yoga, linedance, sangkor, bridge, whist, billard, patchwork, it, strikkecafe, litteratur, slægtsforskning, historie, gennemføres af mange frivillige instruktører som alle udfører et stort og ulønnet arbejde.
Vi har plads til nye medlemmer, så kom og besøg os, hvis du har interesse slutter formand Hans Christian Studsgaard.

Til venstre ses formand Hans Christian Studsgaard sammen med vicepræsident fra Lions Club Bannerslund Finn
Thomsen.
Foto: Kurt Berg Larsen

At vi fra Lions Club Bannerslund støtter op om en forening som Pensionistforeningen Munkegården skyldes bl.a. det faktum at foreningen er samlende for de lokale pensionister udtaler præsidenten for Lions Club Bannerslund Kurt Berg Larsen. Vi mener at et sådan socialt fællesskab kan være medvirkende til at gøre dagligdagen for den enkelte pensionist indholdsrig. Og samtidig medvirkende til at skabe nogle gode relationer og et godt venskab/kammeratskab.

Følg Lions